”Pludselig kom en engel ind i lokalet, tiltrak alle gæsters opmærksomhed i et splitsekund, og med ganske få og meget effektive midler førte hun os og fødselaren ind et univers af magi, kærlighed og eventyr. Hun både sang, dansede, spillede på syngeskåle og med sit intense nærvær, brændende udstråling og en VILDT skøn og mangefarvet stemme bragte Hanne os ind i en uforglemmelig stemning af håb, tro på fremtiden og lyse udsigter for verden og – især – den kommende tid for festens genstand. Der var en udbredt følelse af at han ville kunne udrette mirakler fra nu af og resten af sit liv. Hendes evne til at bringe historier til live – tilsyneladende legende let og improviseret over festens midtpunkt – var kærlig, sjov, drillende samtidigt med at være samfundskritisk og eventyrlig på samme tid.” 

“Omgivelserne var skønne og maden god, men den helt store ros skal gå til formidlingsdelen og underholdningen på stedet. Vi blev bla. mødt af det skønneste højlydt klagende spøgelse, som senere på aftenen også skulle vise sig at være fabelagtig musiker og sangerinde. ‘Sous le ciel de Paris’ blev blandt andet fremført med så meget hjerte, at der var mere end god grund til den lange stående ovation efterfølgende.”         Helle Rimmer, Event Manager Experimentarium

Art Performance Nørrebro:

”Svingende harmonika-harmonier… Et sælsomt og betagende sangforedrag. Den evige, beåndede og poetiske spilopmager. …glad, bekymret, åben og beregnende. Eksplosiv kraft og præcision. Fintfølende og omskiftelig. Og så er hun væk. Hvornår mon hun kommer tilbage?”       Michael Bonnesen, Storyteller

“Tak for en dejlig oplevelse. Jeg er helt vild med den vidunderlige attitude, du har til det at synge. Måden du kan give dig fuldstændigt hen til en hvilkensomhelst følelse og undersøge den, for derefter med den største og mest selvfølgelige lethed at slippe den igen, og grine af dig selv, som om du blev overrasket over hvad du så, da du kiggede ind i følelsen. Det er højeste niveau af nærvær! Og samme vid går igen i dine kompositionsideer… De fleste sangere kommer til at at identificere sig med deres egen indlevelse, og bliver derfor lidt selvhøjtidelige og begrænsede i deres nærvær og transparens. De viser sig selv frem, i stedet for at åbne sig for, hvad situationen byder på. I mit eget arbejde som sanger, sanglærer mm. går jeg meget op i at komme forbi denne selvsvingsfælde, – så jeg nyder sådan, når jeg ser det lykkes for nogen."          K.h. Malene Bichel